COURTENEY COX: ENDELIG MOR

Så nyfødte Coco holdt godt fast i mors tommelfinger, da 40-årige Courteney Cox og farmand David Arquette, 32, viste deres lille mirakel frem i Los Angeles i sidste uge. Den lille familie stillede op til pressefotografering for et beløb, som senere bliver doneret til velgørenhed. - Vi gør det på den måde, fordi vi håber, at vi ved at få taget disse officielle billeder kan beskytte Coco og få lidt fred, forklarede Courteney og David. De nybagte forældre betragter virkelig deres lille pige som et mirakel. I otte år forsøgte parret forgæves at stifte familie. Efter to ufrivillige aborter fik Courteney Cox foretaget en behandling, hvor man tester ægget for defekter, før det indsættes i livmoderen. Så skete der ting og sager. Dagen efter Courteney og Davids femårs bryllupsdag den 12. juni, så lille Coco Riley Arquette dagens lys for første gang.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close