Hollywood30. december 2015

Cosby rykker i fængsel

Pressemøde i Pennsylvania: Nu falder hammeren.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/web1_cosby_aop.jpg
 (Foto: All Over Press)

LOS ANGELES/SE og HØR: Bill Cosby er nu officielt blevet sigtet for en af sine utallige sex-forbrydelser.

Anklagemyndigheden i Pennsylvania mener nu, at de har nok materiale til en sag. Således sigter de ham.

- Vi har her i dag for at fortælle, at vi sigter William Henry Cosby, siger anklager Kevin Steele.

Han oplyser, at det drejer sig om en såkaldt 'felony charge' - altså en kriminel handling, og derfor vil de formelt fængsle Cosby.

I USA kan man dog smide kaution med det samme, og det betyder formentlig, at Cosby kan sove hjemme i aften alligevel. Uanset størrelsen på kautionen, forventes Cosby at kunne betale ved kasse 1. Komikeren er god for $400 millioner.

Han sigtes for sagen om Andrea Constand, som Cosby arbejdede med på Temple University i 2004. Ifølge Constand bedøvede han hende med piller og voldtog hende. Siden er Cosby blevet fyret som æresprofessor fra universitetet - men han bliver ved med at hævde, at Andrea ville have sex med ham, og at der derfor ikke er tale om voldtægt.

- På dette tidspunkt har vi ikke andre anklager mod Cosby, siger Steele.

Udløbsfristen har advokater i hele USA kæmpet imod. Alle Bill Cosbys sager har nemlig vist sig at være udløbet, og det har ligefrem skabt en debat, om hvor vidt voldtægter skal have en længere udløbstid.

I alt har over 50 kvinder anklaget Cosby for at have voldtaget dem - igennem flere årtier.

Senere på dagen ventes Cosby i retten - og så vil hans fingeraftryk samt 'mugshot' blive taget.

Sponsoreret indhold