
Christine Baranski hånd i hånd med 26-årig sangerinde: Er der kærlighed i luften?

LÆS OGSÅ: Amanda Bynes i kæmpe nedtursforvandling: Nu med større læber
Hollywood-ikonet Christine Baranski har fået fans til at spærre øjnene op, efter hun flere gange er blevet set tæt sammen med sangerinden King Princess – der er næsten 50 år yngre.
På den røde løber til Broadway-genåbningen af "Mamma Mia" vakte duoen opsigt, da de dukkede op hånd i hånd.
Baranski strålede i en sølvdragt, mens King Princess, der egentlig hedder Mikaela Straus, var klædt i en rå avisprint-skjorte og sorte bukser.
Kort efter satte King Princess for alvor gang i rygterne, da hun delte et billede af de to på Instagram med ordene: “Love is love”.

“Jeg ved ikke, om det er for sjov – men jeg elsker det uanset,” lyder det blandt andet fra en følger i kommentarsporet.
Og det er ikke første gang, at de to kvinder viser sig offentligt sammen.
Allerede i marts posererede de tæt ved premieren på teaterstykket "The Picture of Dorian Gray".
Dybt bånd
Baranski, der mistede sin mand Matthew Cowles i 2014, har tidligere fortalt, at hun og King Princess mødte hinanden under optagelserne til serien "Nine Perfect Strangers".

- Vi satte os i baren, bestilte martini, og pludselig talte vi om vores bedstemødre. Jeg tror, det var dér, vi knyttede et dybt bånd, sagde Christine i et interview tidligere i år, hvor hun også kaldte den unge sangerinde for en “vildt talentfuld ung kvinde”.
På trods af billederne og de mange spekulationer insisterer Baranskis talsperson dog på, at der ikke er tale om et kærlighedsforhold.
- Christine og King Princess er kun venner – de har aldrig været i et forhold, og det er de heller ikke nu, lyder det i meldingen ifølge Page Six.
