Hollywood22. november 2017

Chrissy Teigen og John Legend venter barn nr. 2

Parret har netop annonceret, at deres datter Luna skal være storesøster
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9159725n.jpg
 Foto: All Over Press

Sangeren John Legend, 38, og hans kone, modellen Chrissy Teigen, 31, skal være forældre for anden gang. Det afslører Chrissy Teigen på sin Instagram.

I et kort videoklip filmer hun sin et-årige datter Luna. Hun spørger datteren, hvad der er i mors mave, og Luna svarer "baby". I teksten til videoen skriver hun "Det er Johns" for at understrege, at faderen selvfølgelig er hendes mand.

Artiklen fortsætter under videoen.

Parret har tidligere løftet sløret for, at de havde fertilitetsproblemer, og derfor kom Luna til verden ved hjælp af IVF.

- At få en baby er en stor udfordring for et par og at gennemgå det sammen styrker båndet mellem jer, for hvis I overlever det (at få et barn, red.), så ved I, at I kan klare alt, fortalte John Legend til Cosmopolitan i august.

- Vi er heldige, at vi lever i en tid, hvor vi kan undfange på andre måde. IVF-behandlinger gav os Luna, og forhåbentlig vil det give os et par fantastiske stykker mere, lød det yderligere fra sangeren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Chrissy Teigen har også altid givet udtryk for, at hun ønsker mange børn.

- Vi vil gerne have mange børn, har hun tidligere fortalt til Us Weekly.

- Når det sker, så sker det. For os var det svært, fordi han er på turné så ofte, og jeg arbejder. Folk tror, det sker uden problemer, men stjernerne skal stå lige på himlen for, at man får en baby. Så når det sker... så bliver vi SÅ glade, sagde hun yderligere.

Modellen har også tidligere fortalt, at hun fik en fødselsdepression, efter hun fødte datteren Luna i foråret 2016.

Chrissy Teigen udviklede nemlig en efterfødselsdepression, skriver hun nu i en klumme bragt i magasinet Glamour.

- Jeg havde ondt i lænden, mine skuldre og selv i mine håndled. Jeg havde ingen appetit og en meget kort lunte, skriver hun blandt andet.

- Jeg kunne ikke finde ud af, hvorfor jeg var så ulykkelig. Jeg skyldte skylden på træthed og på, at jeg var ved at lære den nye rolle som mor.

Efter måneder med uforståelige smerter og irritationer søgte supermodellen til sidst hjælp i december.

- Jeg kiggede på min læge med hævede øjne, fordi jeg var så træt af at gå rundt med smerter, snerre, kaste op og ikke have noget energi eller være i stand til at kunne nyde livet, skriver hun i klummen.

- Min læge listede symptomerne op. Jeg fik diagnosen angst, og at jeg var ramt af en efterfødselsdepression.

Lægen ordinerede antidepressiv medicin til Teigen, som siden har brugt sine venner og sin familie til at sætte ord på de overvældende følelser.

- Jeg står frem, fordi folk skal vide, at det kan ramme alle. Man skal ikke føle sig flov eller alene.

- For at være ærlig havde jeg allerede brug for hjælp, allerede inden Luna kom til verden, skriver hun.

Den 31-årige undertøjsmodel giftede sig med den 38-årige oscarvindende sanger i 2013.

Sponsoreret indhold