Hollywood19. december 2018

Chrissy Teigen laver menubog for at få kræsen datter til at spise - for meget?

Chrissy Teigen er gået all in, for at få sin datter Luna til at hælde noget i skrutten.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_9975866cp.jpg
 Foto: Mega

Mange forældre har oplevet perioder, hvor børnene ikke gider spise, lige meget hvilke forslag man kommer med.

Det problem gider model, forfatter og tv-vært Christine Teigen ikke tage for gode varer, så hun har fundet på en noget kreativ - og lidt overdrevet løsning.

I går kunne det nemlig ses på den populære altmuligtkvindes Instagram, at hun har lavet en hel lamineret menubog til hende og John Legends datter Luna.

- Prøver at få Luna til at spise ved at være psykotisk, skrev den 33-årige mor til to på hendes story hvor hun viser de laminerede sider frem, med billeder af alskens lækre børnevenlige retter.

Den hjemmelavede menubog indeholder bl.la. Fiskepinde, Spaghetti med kylling og den klassiske amerikanske "grilled cheese".

- Jeg har et problem, lyder det samtidig fra den overkreative mor, der godt selv kan se at Jørgen Clevin-løsningen er lidt ud over det sædvanlige, men nu er der altså ingen undskyldninger for at den to-årige kræsenpind ikke spiser.

Det er dog ikke første gang den populære mor kaster sig ud i et kulinarisk eventyr, hun har nemlig tidligere skrevet to kogebøger og lavet en serie af køkkengrej for supermarkedskæden target, så hun er ikke helt på udebane. Og det ville da ikke være helt dumt, hvis den lille pamflet endte med at blive en rigtig børnekogebog.

Sponsoreret indhold