Hollywood24. maj 2018

Chris Hemsworth danser og synger med sine børn, men så vil hunden lege med

Thor-stjernen Chris Hemsworth afbrydes af sin hund, mens han synger og danser til 'Wrecking Ball'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chris-hemsworth-24052018.jpg
 Foto: All Over Press
Om dagen giver Hollywood-stjernen Chris Hemsworth den som 'Thor' i de berømte og meget populære film af samme navn.
Her spiller han den nordiske gud 'Thor', der kæmper om verdensherredømmet med den gale titan Thanos. Og efter at have kæmpet hele dagen kan man godt trænge til anderledes blød afslapning, når man kommer hjem. Det viser 34-årige Chris Hemsworth i en meget sød og morsom video på Instagram. Her har han smidt 'Thor'-munderingen og er hoppet i joggingbukser og hættetrøje og hygger med sine tre børn, datteren India Rose på seks år og tvillingedrengene Tristan og Sasha på fire år. Her morer de sig med at danse og synge til 2013-hittet 'Wrecking Ball', der er lavet af hans bror Liam Hemsworths forlovede, Miley Cyrus. Og de gør det så godt, at de fire måske kan blive dansere og korsangere på Mileys næste turné. Især Chris Hemsworth giver den i den grad gas på videoen. Faktisk så meget, at familiens hund, en Golden Retriever, vi lege med. Hunden hopper op af Chris Hemsworth og gør fredeligt, mens den logrer og insisterer på at være med i legen, og den kan slet ikke lade sin herre være i fred, selv om Hemsworth fortsætter sin dans, der ender nede på gulvet med hunden oven på. - Hvad der begyndte som en banebrydende musikvideo endte med et voldsomt overfald fra en kujonagtig K9 (specialtrænet politihund, red.) Man skal aldrig arbejde sammen med børn eller dyr, skriver Chris Hemsworth til videoen og tagger både sin bror og Miley Cyrus. Miley Cyrus har reageret ved at dele den søde video på Twitter med sine 41,2 millioner følgere og svarer Chris med tre hjerte-emoticons. Du kan se den søde video og Mileys deling herunder:
GALLERI - Chris Hemsworth på stranden:

Chris Hemsworth på stranden

Sponsoreret indhold