Chris Cornell fundet hængt på badeværelse – efter han sang ”In My Time Of Dying"

Forsangeren i Soundgarden og Audioslave, Chris Cornell, blev fundet død på et hotelværelse i Detroit i maj 2017. Han blev 52 år.

Forsangeren i Soundgarden og Audioslave, Chris Cornell, blev fundet død på et hotelværelse i Detroit i maj 2017. Han blev 52 år.

(Foto: All Over)

Forsangeren i Soundgarden og Audioslave, Chris Cornell, blev onsdag aften fundet død på sit hotelværelse i Detroit, Michigan.

Nu bekræfter retsmedicineren i den amerikanske storby, at den 52-årige musiker blev fundet hængt på sit hotelbadeværelse på MGM Grand-hotellet.

Det var angiveligt en ven af Chris Cornell, der gjorde det gruopvækkende fund sent onsdag aften, hvorefter han slog alarm.

- Vi efterforsker dette som et formodet selvmord, fortæller retsmedicineren ifølge Mirror. Retsmediciner eller politi vil dog ikke bekræfte den endelige dødsårsag, før at musikeren er blevet obduceret.

Få timer før sin død havde Chris Cornell optrådt med Soundgarden i Detroits Fox Theatre. Hans sidste sang blev ”In My Time Of Dying”.

Chris Cornell efterlader sig sin kone, Vicky Karayiannis-Cornell, som han for nylig beskrev som “en engel, en løvinde, den perfekte mor og kone”, samt deres 12-årige datter Tony og sønnen Christopher, 11.

Konen fik den chokerende nyhed af politiet i Detroit, der ifølge det amerikanske medie TMZ ringede til hende og overbragte hende den forfærdelige nyhed.

Ifølge det amerikanske medie kalder Vicky mandens selvmord for ”helt uventet”.

Hun har ifølge mediet udtalt, at hendes mand ikke virkede selvmordstruet eller deprimeret.

Dog blev hun bekymret, da hun ikke kunne få fat på ham over telefonen onsdag aften. Og det var derfor angiveligt hende, der bad vennen om at kigge til Chris Cornell på hotelværelset.

Chris Cornell efterlader sig også datteren Lillian Jean, 16 år, som han har med sin ekskone Susan Silver, som han blev skilt fra i 2004.

Du kan se billeder fra hans liv i galleriet herunder:

Chris Cornell (billeder fra hans liv)

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close