Hollywood23. juni 2009

Chris Brown: Voldsdømt

Sangeren blev kendt skyldig i at have givet sin ekskæreste Rihanna klø
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/chris-brown-domt1a-jpg.jpg
 Foto: All Over

5 års prøvetid og 180 dages samfundstjeneste. Sådan lød straffen for 20-årige Chris Brown, som var anklaget for at have tæsket sin popstjernekæreste Rihanna til bevidstløshed.

Forliget blev indgået, kort inden han skulle have været fremstillet i retten i Los Angeles.

Han fik desuden et polititilhold, der betyder, at han ikke må nærme sig Rihanna, og han har fået forbud imod at kontakte hende på nogen som helst måde.

Hvis han laver noget kriminelt i sin prøvetid eller ikke overholder sit tilhold, risikerer han 4 års fængsel.

Rihanna slap dermed for at vidne mod sin ekskæreste i retten.

Chris Brown vil nu flytte tilbage til Virginia, hvor han vil yde sine 180 dages samfundstjeneste.
Han vil desuden tage et kursus, hvor han skal lære at styre sin vrede.

Sponsoreret indhold