Chris Brown erklæret psykisk syg

Amerikanske Chris Brown, der kom på alles læber, da han tævede ekskæresten Rihanna, har nået endnu en milepæl i sit lange forhold til det amerikanske rets- og behandlingssystem.
Chris Brown undgik fængsel igen-igen
Retsdokumenter, som netmediet E! News er kommet i besiddelse af, viser nemlig, at Browns opførsel langt hen ad vejen har skyldtes to psykiske diagnoser - maniodepressiv sindslidelse og PTSD eller posttraumatisk stresslidelse.
- Mr. Brown har brug for tæt overvågning foretaget af behandlingslægen for at sikre, at hans bipolare sindslidelse forbliver stabil. Det er ikke usædvanligt, at patienter med posttraumatisk stresslidelse og bipolaritet II misbruger stoffer for at selvmedicinere deres biokemiske humørsvingninger og traumeudløsere, skriver Browns rehabiliteringsklinik til retten.
Chris Brown amok igen: Smadrede mors bilrude
Ved retsmødet besluttede dommeren, at den plagede musiker skal forblive i sit rehabiliteringsforløb, selv om udtalelser fra klinikken har været positive. Brown mangler stadig at afsone 750 af sine sammenlagt 1000 timers samfundstjeneste.