Hollywood 14. februar 2009

Chris Brown: Angrer

Den unge, amerikanske sanger, som angiveligt bankede sin kæreste Rihanna gul og blå, har en meget dårlig smag i munden
Chris Brown er angiveligt bekymret for Rihanna
Chris Brown er angiveligt bekymret for Rihanna
Foto: All Over

Rygterne svirrer stadig om, hvorfor Chris Brown angiveligt gik amok på sin kæreste for knap en uge siden.


Det er det amerikanske blad People, der har fået fat i Chris Browns 44-årige far, Clinton Brown. Og det er ikke ligefrem en stolt far, som træder frem for at glatte ud omkring sønnens forseelser.

- Han sidder og tænker over tingene. Han er fuld af anger og meget bekymret over situationen og vil gerne være sikker på, at Rihanna er okay, siger Chris Browns far, som gør, hvad han kan for at redde sin søns brændende røv.

- Det er meget uheldigt, den måde han har trådt ved siden af på. Forhåbentlig kommer han igennem det. Vi har alle sammen fejl. Vi træder alle ved siden af, forsøger faderen.

Slår ikke hånden af ham

Efter voldsanklagerne har Chris Brown fået røven på komedie af sine fans, som svigter ham fuldstændig. De brænder plakater med ham og tager afstand fra ham, og det bekymrer hans far.

- Der er altid to sider af samme sag. Hvis du er på hans side, så er du på hans side uanset hvad. Bare fordi et menneske begår en fejl, skal man ikke - hvis man er en ægte fan - dæmonisere ham.

Der er endnu ikke noget nyt om, hvordan Rihanna har det og tager hele situationen.

Sponsoreret indhold