Hollywood21. maj 2014

Chok for alle: I søndags tweetede Rory McIlroy dette

Rory McIlroy har brudt med sin tennis-darling
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/5339363447d24afe948d5770917f011b.jpg
 Foto: Rory McIlroy/Twitter og AOP




Det kom som noget af et chok for alle, da golfspilleren Rory McIlroy tidligere i dag bekendtgjorde, at han har aflyst brylluppet med Caroline Wozniacki. For så sent som i søndags lagde en tilsyneladende glad og forelsket Rory McIlroy dette billede op på sin Twitter-profil.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/133041a8c0c041848dd19dacf9986881.jpg



(Foto: Rory McIlroy/Twitter)


De to nød med andre ord både hinanden, en middag og en forrygende udsigt på den fashionable restaurant Nobu Monte Carlo i Frankrig.

Og så sent som 13. maj - altså sidste tirsdag - var det Caroline Wozniacki, der glad tweetede om sportsstjernernes forhold. I tennis-darlingens tweet skrev hun, at 'der vist er et barn og en voksen i vores forhold' - og hentydede til, at tennis-baben elskede at drikke varm kakao med massevis af flødeskum.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/af24c993cdb444be8ec9aaba46ba5548.jpg



(Foto: Caroline Wozniacki/Twitter)

Afblæsningen af brylluppet skete onsdag formiddag i en pressemeddelelse. Her fortalte den 25-prige golfspiller, hvorfor han ikke kunne gennemføre det storstilede bryllup med Caroline Wozniacki:

- Det er mig, der er problemet. Vi sendte invitationerne ud i weekenden, og det fik mig til at indse, at jeg ikke er parat til alt det, der følger med et ægteskab, siger Rory McIlroy i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Rory: Derfor aflyser jeg brylluppet

Sidste år fortalte den irske Rory McIlroy til The Times, at han første gang så den danske tennis-darling under US Open i 2010:


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d08854e141a94c8aa40a7862795f3db2.jpg



Før parret gik hvert til sit (Foto: AOP)

- Det var første gang, jeg så hende i virkeligheden. Jeg kunne lide hende i hendes tætsiddende, sorte dragt, eller hvad det nu var. Min caddie kan bekræfte, at jeg bavlede løs om det i tre uger. Jeg beundrede hende på afstand. Så tog jeg til Wimbledon året efter for at se kvartfinaler. Jeg troede, hun skulle spille mod Maria Sharapova, men det skulle hun ikke, fortalte Rory McIlroy.

I dagens pressemeddelelse beklager Rory McIlroy, at det hele er slut:

- Jeg ønsker Caroline alt det bedste. Det fortjener hun. Og jeg takker hende for alle de gode stunder, vi har haft sammen, siger Rory McIlroy.

Sponsoreret indhold