Det er ikke mange varme følelser, som den amerikanske skuespiller Charlie Sheen, der er mest kendt for sin rolle i tv-serien "Two and a Half Men", nærer for den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump.
Det gjorde stjernen i weekenden klart på sin twitterprofil, hvor han bad USA om at vågne op. - Hey Trump, en farce eller en komedie er bedst spillet, en tragedie er bedst læst derhjemme. Amerika, vær sød at vågne op, skrev skuespilleren der til sit tweet tilføjede hastagget #AnyonebutTrump med henvisning til, at han gerne ser enhver anden end den farverige erhvervsmand på præsidentposten.
Læs også
Nu tør børnene ikke være alene med Charlie Sheen
Ifølge den amerikanske, politiske avis "The Hill" har den 50-årige skuespiller tidligere været ude med riven efter Donald Trump. Tilbage i juli sidste år skulle han have kaldt Donald Trump for "en skammelig bunke af idioti".
Men en måned senere i august sidste år var tonen dog en helt anden, da skuespilleren var aktiv på Twitter.
Læs også
Professor tager aldrig fejl: Trump bliver USAs præsident
- Hvis Trump vil (have) mig, vil jeg være hans VP (vicepræsident red.), skrev Charlie Sheen efterfulgt af hashtagget #TrumpSheen16.
Se Charlie Sheens tweet herunder: hey Trump,
"A farce or comedy is best played; a tragedy is best read at home"
Abe Lincoln
America please
WAKE UP!
©#AnyoneButTrump
— Charlie Sheen (@charliesheen) 27. februar 2016