Hollywood26. september 2007

CHARLIE SHEEN: HAR FÅET NOK AF EKSKONEN

Den grimmeste skilsmisse i Hollywood har taget en ny, drastisk drejning. Denise Richards beskylder nu sin eksmand for at se børneporno
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/borneporndenisemedborn-jpg.jpg

Hele skilsmissesagen mellem de to skuespillere, Charlie Sheen og Denise Richards, og kampen om deres to små børn er gennem de sidste to år blevet udkæmpet i alverdens sladderspalter. 36-årige Denise Richards har fyret den ene beskyldning mod eksmanden af efter den anden og hevet ham i retten gang på gang.

Hun påstår bl.a., at han har slået både hende og parrets to små hunde foran børnene. Det har indtil videre givet hende retten til børnene i den forstand, at de til dagligt bor hos hende, og at de kun må besøge deres far under opsyn af barnepiger, som hun har udpeget.

Denne gang har Denise Richards dog overgået sig selv. Forleden kom hun med atter en beskyldning i kampen om forældremyndigheden over Sam og Lola, som pigerne på henholdsvis tre og to år hedder. Denne gang hævder skuespilleren - både over for pressen og retten - at eksmanden er uegnet til at have pigerne på overnatning, fordi han angiveligt ser børneporno på nettet.

Hidtil har Charlie Sheen ikke svaret på eksens forskellige anklager i pressen, men børnepornosagen var vidst dråben, der fik bægeret til at flyde over. Denne gang har skuespilleren nemlig for første gang åbnet munden og taget til genmæle over for de grove beskyldninger.

Forleden udsendte den 41-årige skuespiller en pressemeddelelse omkring beskyldningerne, som han både kalder "grinagtig og åndsforladt".

- FBI har undersøgt sagen. Jeg gav dem alle de computere, jeg nogensinde har været i besiddelse af. To uger efter fik jeg dem tilbage, og jeg har ikke hørt fra dem siden. Punktum! Slut.

Charlie Sheen påstår desuden i samme pressemeddelelse, at Denise har fundet på de sidste beskyldninger, fordi han nægtede at donere sæd, da ekskonen for nylig ønskede sig endnu et barn.

Sponsoreret indhold