Hollywood31. marts 2024

Chance Perdomo er død: Blev 27 år gammel

Skuespilleren var især kendt for sin medvirken i ”Chilling Adventures of Sabrina” og ”Gen V”
Chance Perdomo blev 27 år gammel.
Chance Perdomo blev 27 år gammel.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

En ung skuespiller er blevet taget fra os alt for tidligt.

Der er tale om Chance Perdomo, som er død efter en motorcykelulykke.

Ingen andre kom til skade under ulykken.

Det skriver flere internationale medier herunder The Wrap og Toofab.

Chance Perdomo er kendt for at medvirke i Netflix-gyserserien ”Chilling Adventures of Sabrina” og for superhelteserien ”Gen V”, som er en spinoff af den populære ”The Boys”-serie.

En af producenterne bag ”Gen V” fortæller ifølge The Wrap følgende om dødsfaldet:

- Vi kan ikke helt forstå, hvad der er sket. For os, der kendte ham og arbejdede sammen med ham, var Chance altid charmerende og smilende og en utrolig talentfuld performer. At skrive om ham i datid giver ikke mening, skriver de og slutter:

- Vi er kede af det på Chances families vegne. Vi sørger over tabet af vores ven og kollega. Kram dine kære i aften.

Chance Perdomo blev 27 år gammel.

Sponsoreret indhold