Hollywood13. maj 2015

Cate Blanchett afslører lesbisk fortid

Den australske skuespillerinde afslører slibrige detaljer om sin fortid
Af af
Cate Blanchett
Cate Blanchett
 Foto: All Over Press



Til filmfestivalen i Cannes den 17. maj får det lesbiske drama "Carol" premiere. En ung kvinde forelsker sig i skuespillerinden Cate Blanchetts karakter.

Under et interview med modemagasinet Variety i forbindelse med premieren blev Blanchett spurgt, om rollen var hendes "første erfaring som lesbisk," og her tog interviewet en uventet drejning.

- På film eller i virkeligheden?, svarer den 45-årige australske skuespillerinde og afslører, at hun har været i flere forhold med kvinder.

- Jeg vil ikke putte en etikette på seksuel orientering, for jeg har aldrig tænkt over det, understreger hun i interviewet.

LÆS OGSÅ: Cate Blanchett overrasker med nyt barn

I dag banker Blanchetts hjerte stadig for kvinder, men det er på det professionelle plan, siger skuespillerinden, der under takketalen for sin anden Oscar-statuette havde samme budskab:

- Film med kvinder i centrum er svære at finansiere. Der er en masse mennesker, der arbejder ud fra den misforståelse om, at folk ikke vil se film med kvinder i hovedrollen, men det er ikke sandt, understreger Blanchett, der beundrer stærke skuespillerinder som Meryl Streep, Reese Witherspoon og Nicole Kidman.

LÆS OGSÅ: Cate Blanchett udvandrer fra interview

Selv om Blanchett er en af verdens mest respekterede og anmelderroste skuespillerinder, er den dobbelte Oscar-vinder sin egen værste kritiker, også selv om hun har flere af de fornemste filmpriser stående på hylden i sit australske hjem.

LÆS OGSÅ: Cate Blanchett græd af sorg på scenen

- Jeg var fyldt med skuffelse og fortrydelse, da jeg så "The Aviator" (hvor hun vandt sin første Oscar, red.). Det er derfor, jeg elsker at spille teater - der kan man forbedre sidste aftens optræden den næste dag, siger hun.

Blanchett er stadig sammen med sin mand gennem 18 år, manuskriptforfatter og teaterdirektør Andrew Upton, som hun har drengene Ignatius "Iggy" Martin på seks år, 10-årige Roman Robert, teenageren Dashiell John på 13 år og den netop adopterede pige Edith Vivian med.

Sponsoreret indhold