Hollywood28. august 2008

Carmen Electra: Personligheds-spaltet

Skønheden omtaler sig selv som flere forskellige kvinder
Det smukke hoved rummer flere forskellige personer
Det smukke hoved rummer flere forskellige personer
 Foto: All Over

Da Carmen Electra kom til verden den 20. april 1972, lød hun navnet Tara Leigh Patrick. Det gjorde hun gennem hele sin opvækst i Cincinnati, Ohio, indtil hun besluttede sig for at ville være skuespiller.

Hun aflivede Tara Patrick, tog kunstnernavnet Carmen Electra og slog igennem i den velkendte lille røde badedragt i "Baywatch". Nu ser det dog ud til, at Tara Patrick stadig har sit eget liv inde i Carmen Electra.

- Tara er mere sky. Tara er nemmere at skræmme. Hun er den side af mig, som er bange for at blive afvist, som er bange for at tage nogle chancer og ikke kan mande sig op, hvis nogle skulle finde på at sige "nej, den rolle får du ikke", fortæller brystbomben.

- Jeg har stadig den side af mig selv i mig - den bløde, følsomme side. Jeg tror, at Carmen er den mere aggressive del af mig. Men der er også tidspunkter, hvor jeg bare SÅ meget er den der lille pige fra Cincinnati, Ohio, og jeg græder og opfører mig som alle andre. Ser du, jeg har alle de samme følelser som alle mulige andre, overrasker Carmen Electra.

Sponsoreret indhold