Hollywood27. maj 2009

Carla Bruni: Til salg og splitterravende nøgen

Den franske præsidentfrues fortid som nøgenmodel bliver nu igen sat under hammeren
Det øverste sort-hvide billede er til salg i Berlin i weekenden. Det andet er lige solgt for knap 600.000 kr. Det store er forbeholdt den franske præsident
Det øverste sort-hvide billede er til salg i Berlin i weekenden. Det andet er lige solgt for knap 600.000 kr. Det store er forbeholdt den franske præsident
 Foto: All Over

Nicolas Sarkozys hustru Carla Bruni har altid været noget af en steg. Også længe før hun mødte sin mand, den franske præsident.

Dengang levede hun af at være model. Og nok var hun bleg, men hun var ikke bleg for at smide tøjet, når hun stod foran fotograferne.

Det er den amerikanske fotograf Pamela Hanson sikkert glad for i disse dage, for det lille sort-hvide billede (øverst), som hun har taget, kommer nu på auktion i Berlin.

Billedet er taget for 15 år siden, da præsidentfruen var 26 år.

Der findes kun 10 nummererede eksemplarer af billederne, der blev taget, mens Brunis modelkarriere var på sit højeste, og hun kærestede rundt med Rolling Stones' Mick Jagger.

Det andet sort-hvide billede af Carla Bruni er netop blevet solgt på auktion og indbragte knap 600.000 kroner.

Sponsoreret indhold