
Camila Mendes jubler: - Forlovet med min bedste ven!

LÆS OGSÅ: Flasher vild ring: Skal Camila Mendes og Ruby Mancuso giftes?
Den var god nok!
I weekenden flød internettet over med spekulationer om, at den 31-årige Camila Mendes var blevet forlovet med sin 33-årige kæreste, Rudy Mancuso.
Rygterne blev skudt godt i gang takket være en række paparazzibilleder, hvor "Riverdale"-stjernen flashede en mildest talt imponerende omgang bling på ringfingeren.
Nu bekræfter det lykkelige par, at der altså var noget om snakken.

Det sker på Instagram, hvor Mendes og Mancuso i et fælles opslag deler billeder fra det rørende øjeblik.
– Hun troede, hun skulle til fødselsdagsfest for sin producerpartner Rachel Matthews, men det viste sig at være en surprise-forlovelsesfest i stedet, lyder det fra en kilde tæt på parret ifølge People.
Efter festen fortsatte parret fejringen ved Glen Powells temafest på Chateau Marmont i Los Angeles, hvor temaet var "tracksuits og tequila".

Camila Mendes og Rudy Mancuso begyndte at danne par i slutningen af 2022, efter at Mendes delte et billede af Mancuso, der kyssede hende på kinden. De bekræftede forholdet officielt på Valentinsdag 2023 med teksten:
– Meu valentine. Te amo so much, skrev hun dengang på Instagram.
Et år senere fortalte parret til People, hvordan romancen opstod, mens de begge indspillede filmen "Música".
– Vi har optagelser fra min screentest, hvor der ikke var lyd på, men man kan tydeligt se, at der var energi og spænding mellem os fra første sekund, mindes Mendes.
– Der var kemi fra det øjeblik, vi mødtes, og det kunne man også se på lærredet.
– Vi forstod bare ting om hinanden, som andre nok ville have svært ved at forstå.
Camila Mendes er bedst kendt for sin rolle i den populære tv-serie "Riverdale", som hun medvirkede i fra 2017-2023.
