Hollywood28. marts 2014

Cameron Diaz: Alle vil blive udsat for utroskab

Skuespiller har selv ét råd, hvis kæresten knalder ved siden af
Af af
Cameron Diaz hævder, at alle vil blive udsat for utroskab på et tidspunkt i deres liv
Cameron Diaz hævder, at alle vil blive udsat for utroskab på et tidspunkt i deres liv
 Foto: AOP




Hvis din kæreste er dig utro, er der kun én ting at gøre: Gå og se dig aldrig tilbage.

Det mener i hvert fald Cameron Diaz, der lige nu er aktuel med filmen "The Other Woman", hvor hun bliver bedraget af den danske filmstjerne Nikolaj Coster-Waldau.

LÆS OGSÅ: Cameron Diaz fortryder botox-indsprøjtning

For nylig hævdede den populære skuespiller, at "alle vil blive udsat for utroskab". Og personligt insisterer hun på at forlade forholdet, hvis hendes partner er utro, skriver Female First.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/06e5a8db9ed5497da20bb9ee998b41cc.jpg



Cameron Diaz på stranden - hun har tidligere udtalt, at alle kan få en krop som hendes (Foto: AOP)


På Twitter spurgte hendes fans forleden, hvordan hun mener, man bedst får hævn, hvis ens kæreste er utro. Svaret fra den 41-årige skuespiller er enkelt:

- Forlad ham, kom over det og se dig aldrig tilbage, svarer hun.

LÆS OGSÅ: Nyd Cameron Diaz i bikini her
Den blonde skønhed, der tidligere har datet Justin Timberlake og Jared Leto, fortalte for nylig, at hun ikke gider lave film om mænd, som er deres kæreste utro. Når hun nu alligevel har gjort det, skyldes det, at det er sket for så mange af hendes veninder.

- Jeg har ikke lavet filmen for at lave et statement. Mit statement er, at jeg faktisk ikke er interesseret i at lave film om mænd, der er deres kæreste utro. Det er slet ikke det, der interesserer mig, siger Diaz ifølge Female First.

Ifølge skuespillerinden kan vi alle relatere til filmens tema på en eller anden måde.

LÆS OGSÅ: Cameron Diaz: Alle kan få min krop
- Alle er blevet bedraget, og alle vil blive bedraget. Det kan jeg ikke ændre på. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal løse det problem, fortæller hun og tilføjer, at mennesket er en kompliceret størrelse.

- Du kan ikke gå gennem livet uden at ende op med nogle ar. Det er, som det er. Det sker alt sammen af en grund; lær af det, løs problemet og kom videre, lyder opfordringen fra Cameron Diaz.

Newspaq

Sponsoreret indhold