Hollywood10. maj 2017

Upassende eller ej...? Bryster stjal opmærksomheden ved kongelig fest

En ”ukendt” kvinde klædt i et ganske afslørende rødt outfit er kommet på alles læber, efter at hun deltog i det norske regentpars 80 års fødselsdag. Se hvorfor i denne artikel
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/3.04078919.jpg
 (Foto: All Over)

Aftenens absolutte hovedpersoner hed kong Harald og dronning Sonja. Men der er ”desværre” god grund til at tro, at det ikke er hovedpersonerne, der vil blive allermest husket på deres egen festdag.

For da det norske regentpar tirsdag aften holdt 80 års fødselsdagsfest i Oslo, var det nemlig en anden – og en ganske ”ukendt” – person, der løb med al opmærksomheden. Således er en rød- og letpåklædt kvindelig fødselsdagsfest i den grad kommet i fokus.

Og det skyldes, at den unge kvinde troppede op til festen i et outfit, der ikke overlod meget til fantasien.

Du kan se alle billederne i galleriet nederst i artiklen.

Kvinden i rødt hedder Desirée Kogevina, og hun er datter af grevinde Madeleine Bernadotte, hvis far er afdøde prins Carl Bernadotte.

Carl Bernadotte var kong Haralds onkel, hvilket altså gør altså Desirée til grandkusine til norske kronprins Haakon og kronprinsesse Märtha. Og til den store fødselsdagsfest på slottet i hjertet af Oslo havde hun altså fundet en kjole frem - og droppet BH’en.

Ikke alle nordmænd er lige imponeret over det dristige outfit. En takt- og toneekspert, som det norske medie VG har talt med, kalder det decideret "upassende":

- Det var et underligt outfit. Man skulle tro, at dette er en person, som ikke er vant til at befinde sig i de kongelige kredse. Dette er et upassende outfit, som udstråler, at man vil have opmærksomhed. Det er almen skik, at man ikke stjæler opmærksomheden fra brudepar eller i dette tilfælde et kongepar. Og det er akkurat dét, hun gør, siger takt- og toneekspert Reidar Helliesen til VG.

Du kan se alle billederne i galleriet herunder.

Også regentparrets egen søn, kronprins Haakon, 43, overraskede til festen. Ifølge det britiske medie Daily Mail valgte han nemlig at barbere alt sit skæg af MIDT under festligmiddagen – angiveligt som en sjov spøg.

Kong Harald fyldte 80 år den 21. februar, mens hans kone, dronning Sonja, fylder rundt 4. juli.

Du kan se billeder fra festlighederne herunder:

Regentparret Harald og Sonjas 80 års fødselsdag i Oslo i maj 2017

Sponsoreret indhold