TO BRYLLUPPER PÅ TO DAGE

I går blev det forelskede par viet på rådhuset i Paris af borgmester Bertrand Delanoe, men det var slet ikke noget i forhold til det storslåede bryllup i kirken i dag.
Parret har planlagt brylluppet i over et år og det gik allerede i gang for flere uger siden, da Eva og hendes basketball spiller ankom til byernes by sammen med alle deres venner.
Lige siden har de hver dag fejret at de skulle smedes sammen i hymens lænker. Det har de blandt andet gjort ved at tage en romantisk tur i Disney land. De har også tilbragt dagevis på en luksus yacht i Sant Tropez sammen med alle deres venner.
Der er høje forventninger til det monsterdyre bryllup, der er planlagt til mindste detalje. Vennerne er fløjet ind fra USA i private jetfly og er blevet indlogeret på et af de dyreste hoteller - men der bliver altså heller ikke sparet på noget.
Bare brylluppskagen løber sig op i 165.000 kr. - men så bliver konditoren altså også fløjet helt fra USA til Paris for at kreere satanen.
Det succesfulde par har da økonomien i orden, men det skader jo heller ikke ligefrem pengepungen at OK! Magazine har købt retten til deres kirkelige bryllup i dag og bryllupsrejsen for næsten 11 millioner kroner.