Madonnas trick: Brug ansigtsmaske på bagdelen

Ifølge Madonna skal man ikke nøjes med at bruge sin ansigtsmaske i krydderen.

Ifølge Madonna skal man ikke nøjes med at bruge sin ansigtsmaske i krydderen.

Foto: All Over Press

Mange kvinder - og også mænd - forkæler sig selv med en lækker ansigstmaske i ny og næ, men hvis man spørger Madonna, så kan de forskønnende og plejende produkter også sagtens bruges længere sydpå.

Den 59-årige popdronning fortæller til Refinery29, at man sagtens kan bruge en ansigtsmaske på bagdelen. 

- Vil du ikke gerne have blød hud på din røv?, lyder Madonnas salgstale. 

- Er der ikke andre, der ser på din røv? Røven har et publikum. Som består af mindst én person, lyder det videre fra popdronningen. 

De bramfrie udtalelser falder i forbindelse med, at sangeren lancerer sin egen hudplejelinje under navnet MDNA. Her hentyder hun til sin egen lermaske, som koster svimlende 1400 kroner. Og så kræver lermasken så også lige en speciel magnetisk stav til "kun" 1100 kroner for at du kan fjerne den igen fra ansigtet (eller ballerne).

Artiklen fortsætter under billedet. 

Madonna promoverer her sin nye linje af skønhedsprodukter i Barney\'s i New York City. Foto: All Over Press

Her promoverer Madonna sin nye linje af skønhedsprodukter i Barney's i New York City. Foto: All Over Press

Hvis du ikke er så smidig, har Madonna også et forslag til, hvordan du påfører og fjerner skønhedsproduktet fra popo'en.

- Spørg dit hjertes udkårne om at fjerne det for dig. Du kan lægge dig på maven, han - eller hun - kan give dig en fodmassage, mens masken virker i syv til ti minutter. Og så kan den magnetiske stav bruges på din bagdel, forklarer hun.  

I galleriet kan du se stjernernes skøreste skønhedstricks:

Stjernernes skøre skønhedstricks

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close