Hollywood21. april 2012

Bror synger for dødssyg Gibb

Familien våger konstant over den komaramte Bee Gees-stjerne
I godt en uge har Gibb ligget i koma på et priovathospital
I godt en uge har Gibb ligget i koma på et priovathospital
 Foto: All Over

De har stået på scenen sammen utallige gange og sunget deres kæmpehits. Men den enes røst er forstummet. Som seoghør.dk tidligere har omtalt, ligger den 62-årige Bee Gee-stjerne Robin Gibb i koma på et hospital i London. Han er alvorligt syg af kræft - og blev for nylig yderligere svækket af en lungebetændelse.

Læs også: Kan du genkende ham?

Selvom det ser sort ud, nægter familien at opgive håbet. Og forleden fløj Robins bror, Barry Gibb, ind fra USA med sin familie. Ved sin brors sygeleje forsøgte han at få kontakt på en ganske særlig måde:

- Barry sang til Robin, lyder det rørt fra den kræftramte stjernes kone Dwina Gibb, som overfor den irske avis Impartial Reporter udtrykker stor glæde over, at så mange fans støtter familien i den svære tid.

Læs også: Robin Gibb: Familien lukker hans hjemmeside

Bee Gees er et af de mest succesrige musiknavne nogensinde. Men privat har trioen været hårdt ramt. Det tredje medlem, Robins tvillingebror Maurice, døde i 2003 af en tarmsygdom, blot 53 år gammel.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/2240623b34304d43a0ed3bf527935faa.jpg


Barry og Robin som vi husker dem fra de glade diskodage (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold