Hollywood8. februar 2017

Godt nyt: Britney Spears' niece er i bedring

8-årige Maddie er vågnet fra sin koma og er uden for livsfare efter sin alvorlige ATV-ulykke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/britney1.jpg
 Foto: All Over

Alle fans af Britney Spears og hendes familie holdt vejret, da det kom frem, at Britneys kun 8-årige niece havde været involveret i en alvorlig ulykke.

Søndag var hun under familiens overvågning ude og køre i sin ATV, da hun efter et skarpt sving vælter og ender i en dam.

På grund af sin sikkerhedssele og sikkerhedsnettet i ATV'en, kan Maddie ikke komme fri, og hun ender derfor med at tilbringe længere tid under vand.

Derfor var hun også i første omgang i kritisk tilstand, men nu ser det heldigvis ud til, at den lille pige er ved at komme sig.

Meldingerne fra familien og hospialet lyder nemlig på, at hun er vågnet og snakker.

Hun kan også genkende alle de familiemedlemmer, der er hos hende, så lige nu ser det ikke ud til, at Maddie har taget skade af tiden under vand.

Den 8-årige pige er datter Britney Spears' søster, Jamie Lynn Spears, der også er sanger og skuespiller.

Jamie Lynn blev gravid allerede som 16-årig.

Datterens ulykke fik både Britney Spears og hendes far til at opfordre fans rundt omkring til at bede for den lille pige.

Og nu ser det altså ud til, at de mange bønner er blevet hørt.

Sponsoreret indhold