Hollywood29. januar 2023

Britney Spears forsikrer: Jeg lever i bedste velgående

Superstjernen Britney Spears lever og har det godt, fortæller hun i nyt tweet, efter sletningen af hendes Instagram-konto
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Britney Spears: 40, fri og flyvende
 Video: SE og HØR

Britney Spears har 56 millioner følgere på Twitter, så det er sikkert at sige, hun når bredt ud med sine budskaber.

Dem har sangerinden en del af denne weekend, men den vigtigste må nok lyde på, at hun er i god behold.

– Jeg lever i bedste velgående, forsikrer hun sine mange fans, efter den stilhed, der fulgte i kølvandet på sletningen af hendes ellers meget aktive Instagram-konto.

Da kontoen blev lukket, valgte flere fans at kontakte politiet, fordi de var bekymrede for Britney Spears.

Det var dog ikke nødvendigt, forklarer hun på Twitter.

– Jeg er chokeret over, at da jeg tog min Instagram ned, så blev fans bekymrede og sendte betjente ud til mit hus. Det var virkelig unødvendigt. Jeg elsker mine fans, men dem, der gjorde det, er ikke rigtige fans, og jeg føler helt ærligt, at det var en måde, at sætte mig i et dårligt lys på!

– Jeg lukkede min Instagram ned, fordi der var for mange mennesker, der sagde, at jeg lignede en idiot, når jeg dansede, og at jeg så skør ud. For at være ærlig, så gjorde jeg mit bedste, men det forstyrrede mig at se folk tale frit om det i fjernsynet … ja, det sårede mine følelser, erkender superstjernen.

Sponsoreret indhold