Hollywood10. september 2014

Britney Spears afslører dansk intimmode på catwalken

Sammen med det danske undertøjsmærke Change lancerer popstjernen nu en helt nye undertøjslinje
Lanceringen af popstjernens nye undertøjskollektion fandt sted i New York under modeugen
Lanceringen af popstjernens nye undertøjskollektion fandt sted i New York under modeugen
 Foto: Twitter



"Intimate Britney Spears" er navnet på det amerikanske popidol Britney Spears nye undertøjskollektion, som sangerinden har udviklet i samarbejde med det danske undertøjsfirma Change.

LÆS OGSÅ: Frækt undertøj lokker Britney Spears til Danmark

Lidt intimt blev det da også, da den blonde sangerinde tirsdag præsenterede det kropsnære design på catwalken under modeugen i New York, USA.

Britney Spears selv var iført en tætsiddende, rød buksedragt, da hun gik på catwalken for at præsentere sin kollektion, mens en håndfuld veldrejede modeller fremviste de blonderede gevandter.

LÆS OGSÅ: Wauw! Så lækker er Britney Spears

- Det her er noget, jeg er meget passioneret omkring og har arbejdet på de sidste 2,5 år. Jeg håber, I vil nyde det ligeså meget, som jeg gør, sagde Britney Spears blandt andet i sin korte tale til New Yorks modepublikum.

Den danske undertøjsfabrikant Change har indgået en 20-årig samarbejdsaftale med den amerikanske sangerinde. Britney Spears får indflydelse på designprocessen og udviklingen af kollektionen, som også vil bære hendes navn.

LÆS OGSÅ: Hør Britney Spears uden Autotune

Tøjet, som altså blev afsløret i New York tirsdag, lanceres desuden ved en stor modeevent i København torsdag den 25. september. Her vil den amerikanske sangfugl ligeledes være til stede for at præsentere sit nye design.

Se Britney Spears egne billeder fra afsløringen i New York her.

Sponsoreret indhold