Brigitte Bardot: Hjælp Margrethe!

Brigitte Bardot, 74-årig tidligere fransk filmstjerne, er blevet glødende dyreværnsaktivist på sine gamle dage.
Nu er hun så oprevet over, hvordan grønlandske slædehunde lænkes og efterlades til at dø i skraldebunker. Det har gjort hende så harmdirrende og desperat for at få hjælp til sin sag, at hun nu har skrevet et brev til den dronning Margrethe.
- Synet af en ung tæve, der bliver spist af sine sultne kammerater, mens hendes hvalpe er dømt til at lide en lignende skæbne, har brændt sig fast på min nethinde, skriver hun.
Den tidligere diva, skal dog ikke gøre sig forhåbninger om, at dronningen rækker hende en hjælpende hånd.
Ifølge Ekstra Bladet kan dronning Margrethe nemlig ikke gå ind i sådanne sager, og derfor bliver henvendelsen videresendt til det relevante ministerium.