Hollywood4. april 2009

Brian Austin Green: Altid David Silver

Skuespilleren fik sig en brat opvågning, da han måtte vinke farvel til sit alter ego fra ”Beverly Hills 90210”
Brian Austin Green bedre kendt som "David Silver" er i dag blevet 35 år og har vinket farvel til "Beverly Hills 90210"
Brian Austin Green bedre kendt som "David Silver" er i dag blevet 35 år og har vinket farvel til "Beverly Hills 90210"
 Foto:Pressefoto

Selvom det er 9 år siden, at successerien "Beverly Hills 90210"sluttede, råber fansene stadig "David" efter den nu 35-årige skuespiller Brian Austin Green, når han går på gaden.

Rollen som David Silver vendte da også op og ned på hans liv i de 10 år serien rullede over alverdens TV-skærme, og da kameraerne blev skullet i 2000 fik han en brat opvågning.

- I de år havde jeg svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. Jeg var kendt over hele verden, levede det fede liv, tjente kassen og gjorde som det passede mig, siger Brian til SE og HØR.


Pludselig stod han uden job, og skulle til at definere sig selv uden David Silver, som havde været i hans liv fra han var 17-27 år.

- Jeg søgte bekræftelse gennem jobbet som skuespiller og følte, at jeg havde opnået noget med mit liv, fordi folk elskede vores show. Men det var jo ikke, fordi vi kurerede cancer - det var bare underholdning.

Et livsvarigt minde, som Brian Austin Green fik med sig fra serien, er, sønnen Kassius på 7 år, som han fik sammen med kollegaen fra "Beverly Hills 90210" Vanessa Marcil. Hun spillede Donnas kusine Gina Kincaid, der on-and-off var kæreste med Dylan.

I dag har Brian succes med rollen som Derek Reese i TV-serien "Terminator: The Sarah Connor Chronicles", som har fået mange fans i USA. Serien har netop haft premiere på den danske TV-kanal 6'eren.

Sponsoreret indhold