Annonce
HollywoodI går

Brandvarmt rygte: Han er den nye James Bond

Ifølge Daily Mail er den nye James Bond fundet, og skuespilleren skal angiveligt have haft travlt med at fortælle nyheden til sine venner
Rygterne siger, at Callum Turner er den nye James Bond.
Rygterne siger, at Callum Turner er den nye James Bond.
 Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Verden er ved at gå under, og bag det hele står en superskurk, der har et markant ar og en kridhvid kat, som han hele tiden aer.

Situationen er håbløs, men der er heldigvis én person, der kan redde dagen: James Bond.

Desværre er det bare sådan, at der lige nu - efter Daniel Craig takkede af - ikke er en James Bond.

Eller er der?

Daily Mail skriver, at én britisk skuespiller føler sig så sikker på, at den ikoniske rolle er hans, at han fortæller det til sine venner.

- Han har sladret over hele byen. Han er den nye Bond, det er blevet bekræftet. Alle i hans omgangskreds taler om det. Det er den dårligst bevarede hemmelighed nogensinde, lyder det fra en ikke navngivet kilde.

Annonce

Manden, der er tale om, er 35-årige Callum Turner. Udover at være den mulige ejer af en fremtid licens til at dræbe, er han også forlovet med sangstjernen Dua Lipa.

Og hun bliver faktisk også nævnt i forbindelse med Bond-brandet.

For agent-filmen skal som bekendt have en titelsang, og ville det så ikke være oplagt at få James Bond internationale sangstjerne-forlovede til at stå for den? Jo, hvis man spørger Daily Mail, der mener at vide, at Amazon, der har rettighederne til James Bond, overvejer netop denne mulighed.

Annonce

Den næste Bond-film bliver den 26. af sin slags og har indtil videre fået navnet "Bond 26".

Manuskriptet bliver skrevet af Steven Knight, der også stod bag serien "Peaky Blinders", og skal instrueres af Denis Villeneuve.

Annonce

Sponsoreret indhold