Hollywood1. oktober 2014

Brad Pitt: Pinligt skænderi

Hollywood-skuespilleren blev rasende, da en af hans medspillere opførte sig hensynsløst under optagelserne til den nye film Fury
I den nye film Fury spiller Brad Pitt blandt andet sammen med Shia LaBeouf og Clint Eastwoods søn, Scott Eastwood
I den nye film Fury spiller Brad Pitt blandt andet sammen med Shia LaBeouf og Clint Eastwoods søn, Scott Eastwood
 Foto: All Over Press



Det kan være svært at skelne fiktion fra den virkelige verden.

Det erfarede skuespillerne Brad Pitt og Shia LaBeouf under optagelserne til krigsfilmen "Fury", hvor de blev rasende på Clint Eastwoods søn, Scott, som også spiller med i filmen.

Under en optagelse spyttede Eastwood på LaBeouf og Pitts kampvogn, som de havde brugt mange timer i inden og under optagelserne. Og det tændte LaBeouf og Pitt fuldstændig af.

LÆS OGSÅ: Tillykke! Brad Pitt og Angeline Jolie er blevet gift

- Jeg blev aldeles rasende på ham, fordi kampvognen føltes som vores hjem. Han var respektløs over for vores hjem, så mens kameraer rullede, rasede jeg: "Du har bare at gøre det dér møg rent", siger Brad Pitt om episoden til magasinet British GQ.

"Fight Club"-stjernen, der spiller sergenten Don Collier i filmen, blev bakket op af sin 28-årige medspiller Shia LaBeouf, der spiller et af Pitts besætningsmedlemmer.

LÆS OGSÅ: Shia Labeouf: Sendte penisfoto for at få rolle af Von Trier

- Shia så det ramme og reagerede på samme måde som jeg. Vi har brugt enormt meget tid på forberedelse i kampvognen, så vi følte, at Scotty var så respektløs. Så foran rullede kameraer tog vi et alvorsord med ham, forklarer Pitt.

Men spytteriet viste sig ikke at være en provokerende handling. Det havde en helt naturlig forklaring i manuskriptet, som hverken Pitt eller LaBeouf åbenbart havde nærstuderet.

LÆS OGSÅ: Brad Pitt: Fræk fødselar

- Da dagens optagelser sluttede, genlæste jeg lige manuskriptet og så, der stod: "Scotty's karakter tygger skråtobak og spytter det ud på kampvognen" - han gjorde bare, som der stod i manusset, siger Pitt om den pinlige episode.

Den 50-årige skuespiller er i øvrigt topbegejstret for samarbejdet med Shia LaBeouf:

- Jeg elsker den fyr. Han er en af de bedste skuespillere, jeg nogensinde har arbejdet med.

"Fury" får dansk premiere 13. november.

Sponsoreret indhold