Hollywood6. oktober 2009
Brad og Angelina: Se, hvor store de er blevet
På vej hjem fra Mellemøsten viste verdens mest omtalte celebrity-par gerne deres lykke og børn frem

Angelina og Brad viste glade deres tvillinger frem i Jordan
Foto: All OverHollywood-parret over alle Hollywood-par i øjeblikket er Brad Pitt og Angelina Jolie. De to har på det seneste arbejdet hårdt på at afkræfte alle rygter om, at de skulle være ved at gå fra hinanden.
De seneste uger har de to været sammen i Mellemøsten. Ikke mindst fordi Angelina passer sine pligter som FN-goodwill-ambassadør.
Nu er de på vej hjem til paparazzi og ganske almindelig sladder. Og for at slå en pæl gennem alle rygter, så dukkede de forleden op på Licky Licious. En lækker lille isbar i Jordans hovedstad.
For at gøre glansbilledet perfekt har Brad og Angelina sørget for, at deres tvillinger, Vivienne og Knox, som kun er et år gamle, var fløjet ned til mor og far, så alle kunne se, hvor idyllisk de har det sammen.