Hollywood11. februar 2014

Blondie vil ikke spille i Sochi

Det gamle punkband nægter at stille op til Putins OL på grund af russisk brud på menneskerettighederne
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/9b41d34933eb464ca44450baa8fe2bf7.jpg
 Foto: All Over Press

Det gamle punkband Blondie har nægtet at spille en koncert ved Vladimir Putins OL i Sochi med henvisning til Ruslands forhold til menneskerettighederne og landets behandling af homoseksuelle.

Bandet har lagt et kontraktudspil fra OL-arrangørerne ud på Twitter. Hen over kontraktudspillet har et bandmedlem skrevet:

- Vi står over - menneskerettigheder!

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/cf85f9540358444dbac71f7219c35618.jpg


Blondie takker nej til Putin. (Privatfoto)

Bandets forsanger Debbie Hary lægger over for Huffington Post ikke skjul på, at det er Ruslands overtrædelse af menneskerettighederne og behandlingen af homoseksuelle, der er årsagen til, at man ikke vil glæde Vladimir Putin og stille op i Sochi.

- Blondie har altid været en del af det mangfoldige liv i New York City, og vi har mange venner blandt minoriteter og mennesker med alternativ livsstil. Derfor ville vi have det meget dårligt med at stille op til en event i et land som er fordomsfuldt og står for det modsatte af os, siger Debbie Harry til Huffington Post.

Bandet skulle have spillet 45 minutter på den store scene ved medaljeuddelingen på torsdag.

Blondie er ikke de eneste, der har sagt fra over for Ruslands behandling af homoseksuelle.

Cher har takket nej til at være OL-Ambassadør, og da Madonna i 2012 spillede en koncert i Sankt Petersborg, hvor man havde forbudt et Gay Pride-optog, promoverede hun fra scenen "respekt, tolerance og kærlighed" over for LGBT-samfundet ved at smide pink armbånd ud fra scenen.

Blondie udkommer med bandets 10. studiealbum, "Ghosts of Download" i marts.

Sponsoreret indhold