Hollywood7. februar 2015

Blev Whitney Houstons datter forsøgt myrdet?

Bobbi Kristina Brown havde ’mistænkelige sår’
Af af
Bobbi Kristina Brown havde ’mistænkelige sår’
Bobbi Kristina Brown havde ’mistænkelige sår’
 Foto: AOP



Lørdag den 31. januar blev Whitney Houstons datter, Bobbi Kristina Brown, fundet livløs i et badekar, og den 21-årige kvinde er stadig indlagt på et højt specialiseret hospital.

Familie og myndigheder har ikke ønsket at udtale sig nærmere om årsagen til Bobbi Kristina Browns indlæggelse, men en anonym kilde afslører nu, at der kan ligge en forbrydelse bag.

LÆS OGSÅ: Lægerne: Det er tid til at lade Bobbi Brown dø

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Ifølge den anonyme kilde er politiet i staten Georgia, hvor Bobbi Kristina Brown bor, i gang med flere undersøgelser, efter at der angiveligt er fundet 'mistænkelige sår' på den 21-årige kvindes krop. Tilmed har politiet ifølge kilden en mistænkt i søgelyset: Bobbi Kristina Browns kæreste, Nick Gordon.

LÆS OGSÅ: Whitney Houstons datter indlagt: Hvad ved vi med sikkerhed?

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9876949b310345c5ad5ca73e84bc8ae8.jpg



Bobbi Kristina Brown i 2012 sammen med kæresten Nick Gordon (Foto: AOP)


Ifølge den anonyme kilde har parret tidligere haft skænderier og voldsomme sammenstød.

Det var Nick Gordon, der sammen med vennen Maxwell Lomas slog alarm via 911 lørdag formiddag den 31. januar, da Bobbi Kristina Brown blev fundet med hovedet nedad i et fyldt badekar i hjemmet i Roswell.

Da ambulance og politi kort tid efter ankom til hjemmet 9046 Riverbend Manor, var Nick Gordon i gang med at give førstehjælp. Ambulancepersonalet overtog behandlingen. På det tidspunkt var Bobbi Kristina Brown ifølge politiets senere beskrivelse "bevidstløs, uden hjerterytme og uden vejrtrækning".

LÆS OGSÅ: Whitney Houstons datter i kunstigt koma

Bobbi Kristina Brown "trækker vejret og er i live", men politiets talskvinde Lisa Holland ønsker ikke at gå i detaljer om den 21-åriges tilstand. Hun ønsker hverken at be- eller afkræfte, om Bobbi Kristina Brown ligger i koma, og om hvordan hendes fremtidsudsigter er.

Politiets talskvinde har heller ikke ønsket at kommentere de nyeste oplysninger fra den anonyme kilde.

Sponsoreret indhold