Hollywood10. april 2018

Blac Chyna vil gøre alt for at beholde forældremyndigheden

Rob Kardashian er klar til at gå i retten for at få forældremyndigheden over datteren Dream, men det kan han godt glemme alt om, hvis det står til Blac Chyna
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.07831381.jpg
 (Foto: All Over Press)

Kampen om forældremyndigheden over datteren Dream Kardashian er på vej til at blusse op igen mellem Rob og Blac Chyna.

I sidste uge stod det klart, at Rob var klar til at gå rettens vej for at sikre sig den fulde forældremyndighed over datteren Dream.

Men det kan han godt glemme alt om, hvis det står til Blac Chyna.

Chynas advokat Walter Mosley fortæller nemlig til TMZ, at Chyna er klar til kæmpe for forældremyndigheden på alle tænkelige måder, hvis Rob skulle vælge at gå i retten.

Hele sagen blussede op igen, da Blac Chyna forrige søndag kom op at slås med en anden kvinde i forlystelsesparken Six Flags Magic Mountain i Californien. Her endte Chyna med at blive smidt ud af forlystelsesparken, da hun havde slået ud efter den anden kvinde med en legetøjsbil. Chyna har sidenhen forklaret, at hun bare forsvarede sine børn. - Det er hårdt nok at være berømt, men når nogen føler det er i orden, at røre dit barn, så er det en helt anden historie. Jeg går ikke ind for vold, og jeg er ikke en voldelig person, men skud ud til alle de fantastiske mødre, der vil beskytte deres børn for enhver pris, skrev Chyna på Instagram. Den samme forklaring fastholder Chynas advokat overfor TMZ.

Rob var rasende

Da det i sidste uge kom frem, at Blac Chyna endnu en gang var havnet i karambolage med lovens lange arm, blev Rob Kardashian rasende.

- Rob er rasende på Chyna for at udsætte Dream for fare. Han har planer om at få den fulde forældremyndighed over Dream. Han håber, at en dommer vil kunne se, at han kun vil det bedste for Dream, og at han sætter hendes sikkerhed øverst, fortalte en kilde til E!News.

Rob og Chyna blev tilbage i september enige om, hvordan de skulle dele forældremyndigheden over datteren Dream.

- At Rob og Chyna arbejder sammen er i bedste interesse for deres datter, og det har også løst deres personlige problemer, fortalte Robs advokat Robert Shapiro i en pressemeddelelse tilbage i september. Nu ser det altså ud til, at parrets forhold igen er tilbage hvor det var, før de fandt ud af at dele forældremyndigheden over Dream.

Hvis Rob alligevel ender med at hive Chyna i retten for at diskutere forældremyndighedsspørgsmålet, så bliver det ikke det eneste, som de skal i retten om i løbet af i år. Blac Chyna har nemlig sagsøgte store dele af Kardashian-familien, og det forventes at den retssag kommer til at blive berammet senere på året.

Sådan startede det hele

Blac Chyna og Rob Kardashians dramatiske forhold kulminerede den 5. juli, da Rob Kardashian spredte hævnporno af Chyna udover de sociale medier.

Det udviklede sig til en sag i retten, hvor Blac Chyna fik rettens ord for, at Rob ikke må nærme sig hende.

Samtidig anklagede hun sin tidligere forlovede for hustruvold.

- Jeg blev selvfølgelig knust. Hvordan kan han finde på at poste sådan nogle billeder af et andet menneske? Jeg var helt chokeret. Jeg stolede på ham. Jeg betroede mig til ham. Jeg følte mig endda tryg ved at sende de her billeder til ham og tale med ham om personlige ting. Jeg føler mig virkelig forrådt, har Chyna fortalt om episoden med Rob.

I forbindelse med, at Chyna og Rob fik afklaret spørgsmålet om forældremyndigheden valgte Chyna også at trække sine anklager om hustruvold tilbage.

Du kan se flere billeder af Rob og Blac Chyna i galleriet herunder

Rob Kardashian og Blac Chyna - masser af billeder

Sponsoreret indhold