Hollywood11. marts 2024

Billeder afslører: John Cena var slet ikke nøgen

Han stjal opmærksomheden ved dette års Oscar-uddeling, fordi han lavede en nøgen-sketch. Men nu afslører billeder, at dilleren var dækket
Nøgen eller ikke nøgen?
Nøgen eller ikke nøgen?
 Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: John Cena overrasker: Helt nøgen på scenen til Oscars 2024

John Cena er godt skåret.

Det vidste man godt inden dette års Oscar-uddeling. Men man blev lige bekræftet i udsagnet, da showet løb over skærmen natten til mandag.

For her lavede han en sketch, hvor han stod splitterravende nøgen med et lille kort foran sin diller.

Eller det troede man i hvert fald ved første øjekast.

Nu afslører billeder fra bag scenen dog, at John Cena slet ikke var nøgen. Han havde nemlig et lille klæde foran de private dele.

John Cena er 46 år gammel.
John Cena er 46 år gammel.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den tidligere succesfulde WWE-wrestler står og kigger på sit ur iført sandaler og en form for klæde foran tisseren.

Kigger man på det store internet, kan man finde flere billeder fra backstage, som afslører, at John Cena også havde en form for beklædning på numsen.

Sponsoreret indhold