Hollywood23. juni 2017

Bill Cosby vil holde foredrag om sexanklager

Efter at have fået erklæret sin retssag ugyldig, vil Bill Cosby nu advare unge mennesker om risikoen for at blive anklaget for seksuelle overgreb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bill-cosby1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Bill Cosby har længe været i modvind efter flere anklager om seksuelle overgreb er fløjet gennem luften.

Det hele kulminerede i en rettsag mod den 79-årige stjerne, der altså kunne ende med at sende ham i fængsel i op til 30 år.

Nævningene i sagen kunne dog ikke nå til enighed omkring en afgørelse, og derfor endte sagen med at blive dømt ugyldig.

Bill Cosby er altså i første omgang sluppet for straf.

Det vil han nu bruge til at advare unge mennesker, så de ikke havner i samme situation som ham selv.

Derfor er han lige nu i fuld gang med at arrangere en foredrags-turné, hvor han vil fortælle om risikoen for at blive anklaget for at have foretaget seksuelle overgreb.

- Det her er større end Bill Cosby. Det her problem vedrører ethvert ungt menneske, især unge atleter i dag, og de er nødt til at vide, hvad de er oppe imod, når de går til fester og når de gør visse ting, de ikke burde gøre. Det vedrører også gifte mænd, siger komikerens talsmand Andrew Wyatt til "Good Day Alabama".

Selvom Bill Cosby i første omgang fik annulleret sin retssag, er det dog ikke ensbetydende med, at hele sagen er slut.

Anklagemyndigheden offentliggjorde nemlig med det samme, at de ville afprøve sagen igen, efter at juryen ikke kunne blive enige.

Bill Cosby er anklaget for tre forskellige forhold af seksuelle overgreb.

Han har indtil videre afvist alle beskyldninger.

Sponsoreret indhold