Hollywood27. oktober 2017

Bill Cosby på spanden

Bill Cosby forsøger at pantsætte sit hus på Manhattan for at få penge til kommende retssag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bill-cosby-27102017.jpg
 Foto: All Over Press
Den vanærede komiker Bill Cosby er i markedet for at låne 30 millioner dollars (190 millioner kroner) for at kunne betale de voksende regninger til advokater, mens han afventer en ny retssag for sexovergreb på en række kvinder. Flere end 50 kvinder. Da sagen var for retten tidligere i år, endte det med, at juryen ikke kunne blive enige, og nu venter endnu en tur i retten, hvor sagen begynder i foråret 2018. I mellemtiden har Cosby brudt med det team på fire advokater, der ikke formåede at få ham frikent i den første sag. Og 80-årige Cosby er nu i så stor pengenød, at han er nødsaget til at tage lån i sit hus for at kunne betale det nye hold advokater. Men han kan ikke låne i banken - der er kassen lukket for den tidligere så populære komiker, skriver New York Post. Derfor er Cosby henvist til at forsøge at låne pengene hos private pengeudlånere, hvor renterne er højere og løbetiden kortere - noget der indikerer, at Cosby er desperat. Som sikkerhed for lånet stiller han sit 1.150 kvadratmeter store rækkehus på Manhattan. Han købte det i 1987 for 39 millioner kroner og har brugt yderligere 7,6 millioner kroner på at renovere huset. Men det er langt fra sikkert, at Cosby kommer i mål med et lån i den størrelsesorden, han ønsker. - Pengeudlånerne synes ikke, at huset i sig selv er tilstrækkelig sikkerhed for lånet. De er slet ikke sikre på, at de kan få huset solgt, hvis det skulle komme til det. Det at Cosby har ejet og boet i huset og dets historie er med til at gøre det svært at sælge. Mange potentielle købere vil trække følehornene til sig med tanke på, hvad der er foregået i huset. Og de vil være afvisende over for at skulle sove i Bill Cosbys soveværelse, siger en kilde til New York Post. Bill Cosby har foreløbig hyret tre forsvarere til den kommende sag. Det drejer sig blandt andet om afdøde Michael Jacksons tidligere forsvarer og juridisk TV-ekspert, Tom Mesereau. Han har også lavet aftaler med Philadelphia-advokaten Samuel W. Silver og den tidligere føderale anklager Kathleen Bliss, så der er mindst en kvinde på hans side i retten.

Sponsoreret indhold