Hollywood4. marts 2015

Bieber til komiker: - Gør mig til grin

Den unge Bieber vil gøre op med fortidens skandaler, og nu spørger han komikeren Seth Rogen om hjælp
Justin Bieber ønsker at lave sit liv om og få et bedre forhold til sine fans
Justin Bieber ønsker at lave sit liv om og få et bedre forhold til sine fans
 Foto: All Over Press



Selv om de kommer fra samme land, er der ingen fælles forståelse mellem de to canadiske kendisser, Justin Bieber og Seth Rogen.

Den 21-årige skandalesanger og den 32-årige komiker og skuespiller har flere gange langet ud efter hinanden, men efter Biebers offentlige undskyldning for sin arrogante attitude i februar kunne noget tyde på, at han er klar til den store konfrontation med Rogen.

Bieber er i slutningen af marts hovedpersonen i programmet "Comedy Central Roasts," hvor han er mål for forskellige berømtheders jokes.

LÆS OGSÅ: Se den sjove video: Bieber vil være en god dreng igen

Og hjerteknuseren ser meget gerne, at Rogen også møder op og er med til at give ham verbale øretæver, giver Bieber udtryk for på sin Twitterkonto med hashtagget "WeWantSeth."

- Hvor er du, når jeg har brug for dig?, skriver Bieber i et enkelt tweet, efter at han har slette en række appeller til Rogen.

LÆS OGSÅ: Sådan får du Justin Bieber til at følge dig

Også arrangørerne bag programmet byder Rogen velkommen til at riste Bieber i programmet.

- Vi vil ikke lyve - vi vil elske at se Rogen være med til at grille Bieber, skriver programmet i et tweet.

LÆS OGSÅ: Justin Bieber: Jeg er stadig super single

Hele uvenskabet startede ifølge Rogen, da Bieber gerne ville møde ham i Tyskland backstage til et talkshow, hvor de begge var gæster, og her efterlod sangeren et ualmindeligt dårligt indtryk på Rogen.

- Han er et godt eksempel på en person, du møder, og som du tror, du vil hade, og så derefter kommer til at hade så meget, som man troede. Du møder ham, og han lever op til hver eneste af dine forventninger til, hvordan han vil være, sagde Rogen om Bieber i et interview med Howard Stern.

Programmet bliver sendt 30. marts på kanalen "Comedy Central" - med eller uden Rogen.

Læs Biebers tweets her.

Sponsoreret indhold