Hollywood18. august 2016

Medie: Bieber har stadig følelser for Selena

Gomez-Bieber-fejden er slut, og nu fortæller vennerne, hvorfor bølgerne altid vil gå højt for eks-parret.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/18.01624965_1.jpg
 Foto: All Over)

Forholdet slutter vist aldrig helt. Nu holder Justin Bieber og Selena Gomez selv bøtte, men Biebers venner taler nu med den amerikanske presse. Selena spøger nemlig stadig i kulissen - og når Bieber tilbringer tid med sin nye kæreste, Sofia Richie, så er det mere tidsfordriv end kærlighed. Det slår en ny Bieber-kilde fast over for dagbladet New York Post.

- Han er ikke færdig med Selena. De begyndte i denne branche sammen som "sweethearts", og følelserne vil aldrig forsvinde, siger kilden tæt på 22-årige Bieber.

Udmeldingen kommer efter en vild uge for det tidligere par.

24-årige Selena Gomez begyndte en "shitstorm" på Biebers sociale medier, fordi Justin meldte ud, at han var træt af, at fans spurgte ind til forholdet til Lionel Richies datter, Sofia, 17.

Selena mente, at Bieber så skulle lade være med at dele billeder af Sofia. Det blev begyndelsen på en krig mellem ekskæresterne, som ingen af dem rigtigt ønskede. Det blev Gomez, der først kastede håndklædet i ringen ved at sige undskyld. Men i stedet for at acceptere denne, så svarede Bieber ikke Selena. Men det var tydeligvis ikke hans ønske - måske mere hans pressefolks.

- Når han sender hende en sms, så stopper hendes verden stadig. Han var hendes første rigtige kærlighed, siger en Gomez-kilde til avisen.

Se billeder af Justin og Selena her:

Bieber og Gomez - så søde var de sammen

Og klik her for at se billeder af Bieber og Sofia:

Sponsoreret indhold