Ren babylykke: Beyoncé venter tvillinger

- Er du sikker, skat? Er der virkelig to?

- Er du sikker, skat? Er der virkelig to?

Foto: All Over Press)

Der er noget specielt i vandet hos de musikere.

I går var det Pharrell Williams, der blev far til trillinger, og nu venter en anden superstar også mere end et barn i ét hug.

Det er Beyoncé og Jay Z, der venter tvillinger.

Det annoncerer hun på sin Instagram-profil.

- Vi vil gerne dele vores kærlighed og lykke. Vi er blevet velsignet to gange mere. Vi er utroligt taknemlige for, at vores familie vokser med to, og vi takker jer for alle jeres lykønskninger, skriver Beyoncé.

Parret har allerede et barn sammen.

De har ellers været ramt af flere uheld på vej mod at blive forældre.

I både 2010 og i begyndelsen af 2011 var Beyoncé ude for spontane aborter og beskrev det, som det 'sørgeligste i sit liv'.

I april 2011 tog parret til Paris, og i 'byernes by' blev Beyoncé gravid igen.

I august 2011 optrådte Beyoncé ved MTV Video Music Awards og endte sin optræden med at annoncere, at hun var gravid.

Annonceringen af graviditeten blev senere registreret i Guiness Rekordbog, fordi det var den enkeltstående begivenhed, der genererede flest tweets pr. sekund - hele 8.868 tweets i sekundet blev det til.

Den 7. januar 2012 fødte Beyoncé parrets datter, Blue Ivy Carter, der nu får to mindre søskende på én gang.

 

Se opslaget og et galleri med Beyoncé herunder:

Beyoncé - Lemonade-albummet (billeder fra albummet)

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close