Hollywood24. januar 2010

Beyoncé: Nu vil jeg være mor

Efter 8 år sammen med Jay-Z er hitsangerinden klar til familieforøgelse
Det skal blive spændende at se, om Beyoncé kan holde på sin yppige former efter en graviditet
Det skal blive spændende at se, om Beyoncé kan holde på sin yppige former efter en graviditet
 Foto: All Over

28-årige Beyoncé Knowles og hendes ægtemand, rapperen Jay-Z, har begge enorm succes i øjeblikket, og nu drømmer superparret om at få et barn.

- Jeg vil definitivt have et barn, men jeg ved fra min nevø, at der er meget arbejde. Jeg håber, tingene sker helt naturligt, siger Beyoncé i amerikanske medier.

En lille ny vil blive født ind i en familie, der har rimelig godt tjek på økonomien. Således kom det for nylig frem, at Beyoncé og 40-årige Jay-Z tilsammen tjente hele 650 millioner kroner i sidste regnskabsår, og det gør dem til Hollywoods rigeste par.

De 2 har været sammen siden 2002, og i 2008 blev de gift. Måske bliver 2010 året, hvor de bliver forældre for første gang.

Sponsoreret indhold