Hollywood4. februar 2015

Beyoncé lancerer ny veganer-madservice

Den hotte sangerinde vil gerne have flere med på veganerbølgen
Beyoncé har selv været veganer siden 2013
Beyoncé har selv været veganer siden 2013
 Foto: All Over Press



Hun er mangemillionær, verdenskendt sangerinde og gift med en af de mest magtfulde mænd i musikindustrien. Og så er hun veganer.

Og netop livsstilen som veganer har fået 33-årige Beyoncé til at gå sammen med sin personlige træner, Marcos Borges, om at lancere en service, hvor kunder kan få veganerkost leveret direkte til døren.

LÆS OGSÅ: Béyoncé: Ingen dårlige hårdage

Det skriver TIME Magazine.

- Marco har lavet det her fantastiske program, som har til formål at motivere folk til at træffe sundere valg, når det kommer til kost. Det handler bare om at prøve det. Hvis jeg kan gøre det, så kan alle, siger "Single Ladies"-sangerinden.

LÆS OGSÅ: Beyoncé: Så mange har jeg knaldet

Beyoncé blev introduceret til veganismen i 2013, da hun sammen med sin mand, Jay Z, gennemførte en 22-dages udfordring, hvor menuen udelukkende stod på veganerkost. Og også dengang var hendes personlige træner en stor inspiration for hende.

- Jeg er så lykkelig over, at jeg tog udfordringen op, og havde det ikke været for Marco, havde jeg nok aldrig klaret den, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Beyoncé rørt til tårer med datter på scenen

Alle måltiderne fra Beyoncés nye firma er plantebaserede, og de indeholder hverken gluten, soja, laktose eller genmodificerede fødevarer.

Sponsoreret indhold