
Beskyldt for vold: Denise Richards' eksmand Aaron Phypers anholdt i retten

LÆS OGSÅ: Denise Richards bryder sammen i retten: Uhyggelige anklager mod eks'en
Fredagens retsmøde mellem Aaron Phypers og skuespiller Denise Richards udviklede sig dramatisk.
Her blev førstnævnte nemlig anholdt i retslokalet og ført væk i håndjern.
Aaron Phypers' advokat, Michael Finley, fortæller til sidstnævnte, at anholdelsen skete på grund af en tidligere arrestordre på baggrund af Denise Richards' beskyldninger om vold mod ham.
Ifølge advokaten var Phypers ikke bekendt med arrestordren.
Fox News skriver, at Aaron Phypers blev lagt i håndjern i retslokalet, hvorefter han kom i skænderi med betjentene, som førte ham ned ad en rulletrappe og væk.


Grim skilsmisse
Det har været en rigtig grim affære, siden retsdokumenter i juli afslørede, at Aaron Phypers havde havde anmodet om at blive skilt fra Denise Richards efter syv års ægteskab.
Siden da har skuespillerinden beskyldt sin eks for alt fra vold til dødstrusler, ligesom hun kæmper for at beholde et polititilhold mod ham.
Det er ikke første gang, at de tog har stået over for hinanden i retten. Det gjorde de også tidligere på måneden, hvor Denise Richards brød sammen da hun foran dommeren i sagen fortalte om, hvordan Aaron Phypers angiveligt ofte truede med at smide hende ud af vinduet eller ud fra balkoner.
- Han har næsten dræbt mig så mange gange, lød det fra "Real Housewives of Beverly Hills"-stjernen.

Ifølge hende skal Aaron Phypers have tæsket hende utallige gange, truet hende med at offentliggøre nøgenbilleder af hende og altså truet hende på livet igen og igen.
Aaron Phypers nægter alle anklager mod sig og påstår i stedet, at hun har overfaldet ham, været ham utro og at hun chikanerer ham.
