Hollywood10. juli 2008

Bennifer: Forældre for anden gang

Jennifer Garner og Ben Affleck venter en søster eller bror til deres 2-årige datter Violet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/bennifergravid1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Det prægtige Hollywoodpar, der mødte hinanden under indspilningerne af "Pearl Habor" i 2001, bliver ifølge venner forældre i starten af 2009.

- I starten af juli begyndte jen at ringe til venner og familie og fortælle, at hun er gravid igen. Hun sagde, at hun var tre måneder henne og at hun og ben er ude af sig selv af lykke, fortæller en kilde til The Enquirer.

En anden kilde bekræfter også den glædelige nyhed og siger, at Jennifer, 36, og ben, 35, synes at aldersforskellen mellem på tre år mellem datteren Violet og den lille ny er perfekt.

De to superstjerner har indtil nu forsøgt at leve et så normalt liv som muligt med deres datter og den livsstil har de ifølge venner tænkt sig at fortsætte med.

- De har et hus i Los Angeles, men de lever meget stille og roligt. De tilbringer også en masse tid i Charleston i West Virginia, hvor Jennifers familie bor og i Boston nær Bens mor.

Sponsoreret indhold