Hollywood24. februar 2015

Benji Madden får tatoveret kærlighedserklæring til sin Cameron

Det var ikke nok at gifte sig med den blonde skuespillerinde. Benji Madden ville også have printet sin elskedes navn ind i huden
Cameron Diaz og Benji Madden begyndte at date sidste sommer
Cameron Diaz og Benji Madden begyndte at date sidste sommer
 Foto: All Over Press



I starten af 2015 giftede rockmusikeren Benji Madden sig med skuespillerinden Cameron Diaz, og ud over vielsesringen har den 35-årige "Good Charlotte"-guitarist nu også fået en mere permanent kærlighedserklæring til sin 42-årige kone.

"Cameron" står der nu over kravebenet på Maddens i forvejen tatoverede brystkasse, som han stolt fremviser på sin Instagram-profil:

- Tænker på dig, erklærer Madden til sin langbenede Hollywood-darling efterfulgt af tre hjerte-smileyer og hashtagget "heldig mand."

LÆS OGSÅ: Cameron Diaz gift efter kun 7 måneders forhold

Parret blev introduceret gennem reality-personligheden Nicole Richie, der er gift med Benji Maddens tvillingebror og bandkammerat, Joel Madden.

- Jeg er en dedikeret svigerinde, og jeg er glad for alle, der er glade. Jeg vil have alle til at være omgivet af kærlighed. Jeg tager ansvar for alt, hvad der sker mellem dem, fortalte Nicole "Kirsten Giftekniv" Richie til programmet "Watch What Happens Live" i juli sidste år.

LÆS OGSÅ: Nicole Richie: Fiksede kæreste til Cameron Diaz

Madden og Diaz har datet hinanden siden maj 2014 og giftede sig ved en privat ceremoni i deres Los Angeles-hjem 5. januar i år efter 17 dages forlovelse:

- Vi kunne ikke være mere lykkelige ved at starte vores rejse sammen omringet af vores tætteste familie og bedste venner, fortalte det lykkelige par i en erklæring til magasinet People.

Se Benji Maddens Cameron Diaz-tatovering her.

Sponsoreret indhold