Hollywood5. april 2015

Bear Grylls: Mine børn må godt komme i problemer

Vi kender ham som overlevelses-vildmanden, der forstår at rykke grænserne for måder at overleve i naturen på. Helst ser han, at hans egne børn også bryder reglerne lidt
Af af
Bear Grylls har ingen problemer med, at hans tre sønner, Jesse, Marmaduke og Huckleberry, får problemer med skolen
Bear Grylls har ingen problemer med, at hans tre sønner, Jesse, Marmaduke og Huckleberry, får problemer med skolen
 Foto: Discovery Networks Denmark



Vildmarksmanden Bear Grylls, der har tre sønner med sin kone Shara, ser ingen skam i at trække sine børn ud af skolen og få deres lærere på nakken.

- Vi tager rigtig meget drengene ud af skolen, og får meget ballade for det. Men jeg tænker altid, at når de er blevet store, vil jeg hellere have, at de har minder af sjove familieeventyr og lidt pjækkeri og problemer end at holde sig til reglerne og få en kedelig opvækst, siger Bear Grylls til SE og HØR med et skælmsk smil.

Læs også: Bear Grylls: Dét bryder jeg sammen af!

Selv var Grylls ifølge eget udsagn ikke den store tilhænger af skolearbejde, men han har en bestemt grund til den indstilling.

- Min far plejede at sige til mig, at man skal forfølge sine drømme, og det tror jeg, har været drivkraften i mit liv. Jeg prøver at sige det samme til mine børn. Sagen er, jeg bestod heller ikke så mange eksaminer, siger han selverkendende til SE og HØR.

Læs også: Vildmarksmand: Folk vil huske mig for at drikke mit eget tis

Bear Grylls mener ikke, at skole og eksamener skal tynge folk ned, men at de hellere skal komme ud af deres tryghedszone og udfordre sig selv.

Det lægger meget godt i tråd med, at han i sin nye programserie "Breaking Point" tager ganske almindelige mennesker med ud på en farefuld færd i naturen for at se deres personlige frygt i øjnene. Det kan være alt fra de klassiske fobier for vand og højder til de mere specielle som træer.

Læs også: Overlevelses-ekspert: Jeg hader at gå i byen

I en anden programserie, "Running Wild", tager Bear Grylls kendisser med ud i vildmarken, så han kan komme tættere ind under huden på dem. Blandt har han haft skuespillerne Zac Efron og Ben Stiller med på tur.

Du kan følge Bear Grylls hver søndag aften på Discovery Channel klokken 21.00 i "Breaking Point".

Sponsoreret indhold