Hollywood13. januar 2009

Barack Obama: Stjernernes helt

De musikalske superstjerner står i kø for at hjælpe USA's næste præsident godt i gang
De tre B'er, Bono, Beyoncé og The Boss bakker op om Barack
De tre B'er, Bono, Beyoncé og The Boss bakker op om Barack
 Foto: All Over

Beyoncé, Bono og Bruce Springsteen er blandt de musikere, som har stillet sig op og er blevet fundet gode nok til at optræde, når USA's næste præsident, Barack Obama, bliver hyldet forud for sin indsættelsesfest på næste tirsdag.

Stevie Wonder, Usher, Garth Brooks, Mary J. Blige og Sheryl Crow stiller også op til en hyldest den 18. januar.

Og så har præsidenten - altså den kommende - lovet at komme selv.

- Vi ringede til Springsteen, Beyoncé, Brooks og Bono … Og i løbet af tre kvarter havde vi fået ja fra dem alle, siger George Stevens, som står bag initiativet til det store show i Washington.

Og stjernerne kan simpelthen ikke få armene ned af begejstring eller optimisme over det, den nye præsident med held, flid, fedt og klogskab kan komme til at gøre bedre end sin forgænger.

- Listen over stjerner, som stiller op/bakker op er fantastisk. Om ikke andet får musikelskere en fantastisk aften, siger Stevens til BBC.

Sponsoreret indhold