Hollywood 21. januar 2009

Barack Obama: Kogekone

Amerikas nye præsident er ikke for fin til hverken at hoppe i forklædet og svinge grydeskeer eller at dele ud af sine personlige opskrifter
Derhjemme er Barack Obama lidt af en ørn i kødgryderne
Derhjemme er Barack Obama lidt af en ørn i kødgryderne
Foto: All Over

Hjemme i Det Hvide Hus, kan USA's mægtigste mand ikke bare sætte sig ved det gigantiske spisebord og vente på at alskens lækre retter dukker op ud af det blå. Han skal nemlig hjælpe til på alle de huslige fronter.

- Når han kommer hjem, så bærer han affaldet ud og vasker tøj og reder seng, for det er nødvendigt at pigerne ser ham gøre det, og jeg har brug for, at han gør det, har den nyudsprungne førstedame Michelle Obama tidligere afsløret.

De huslige pligter gælder også i køkkenet, hvor præsidenten må gøre sig umage med at fodre sin familie. Og det er han ret skrap til, men det er heller ikke ligefrem finere madlavning og komplicerede specialiteter, der står på menuen i Det Hvide Hus. Faktisk er han mester i at lave "onde" chiliretter.

Ikke kræsen

Det er ikke kræsenhed, der er skyld i Barack Obamas manglende opfindsomhed, når han tryller i køkkenet. Da han var i Indonesien, spiste han både hund, slange og græshopper, men når der virkelig skal kræses for ganen, så skal konens reje-linguini på bordet.

Obamas opskrift

"Go' Morgen Danmark" er kommet i besiddelse af præsidentens bedste opskrift på Chili Con Carne som følger her:

Ingredienser:

1 stort hakket løg
1 stor hakket grøn peber
4 fed hvidløg hakket
500 gram hakket oksekød de bruger af og til kalkun
1/4 tsk. spidskummen
1/4 tsk. gurkemeje
1/2 ttk.oregano
1/4 tsk.basilikum
1 spsk. chilipulver
3 spsk. rød vineddike
1 ds. røde kidny bønner
Tomater til pynt på serveringen.

Hak løg og peberfrugt og sauter i olie i en gryde. Kom alle krydderierne ved og tilsidst kødet. Lad det hele koge godt igennem, smag til med salt og peber. Kome bønnerne i og varm godt igennem. Server med tomater på toppen og creme fraiche.

Sponsoreret indhold