Hollywood15. april 2016

Sød musik hos stjernerne: Babyboom i Hollywood

To af Hollywoods hotteste par venter begge barn nummer to.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ryan-blake-eva-ryan_0.jpg
 Foto: AOP

Der er regulært babyboom i Hollywood. Mandag kom det frem, at Megan Fox venter barn nummer tre, og nu melder to andre Hollywood-par sig på banen med en familieforøgelse.

Magasinet People har af adskillige kilder tæt på Blake Lively og Ryan Reynolds fået bekræftet, at parret venter barn nummer to.

Parret har i forvejen datteren James på 16 måneder, og hverken den 28-årige "Gossip Girl"-stjerne eller den 39-årige "Deadpool"-stjerne har lagt skjul på, at de vil have en stor familie.

- Hvis jeg kunne få ni døtre, så ville jeg være lykkelig, har Reynolds tidligere udtalt til Entertainment Weekly.

Rygterne om en graviditet opstod, da Lively forleden blev set på stranden i Malibu, hvor hun skulle genindspille en række scener til filmen "The Shallows". Om livet havde hun bundet en kæmpe badekåbe, men det skjulte ikke helt den voksende mave.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/blake-gravid.jpg
 Foto: AOP

Blake Lively forsøger her at skjule sin voksende mave under indspilningerne af "The Shallows" forleden. Foto: All Over

Blake Lively kan passende nok starte en mødregruppe i Hollywood med endnu en vordende mor.

Magasinet People kan nemlig afsløre, at Eva Mendes, 42, og Ryan Gosling, 35, også venter barn nummer to.

Parret har i forvejen datteren Esmeralda Amada på 19 måneder, som de har været ekstremt private omkring.

Mendes formåede at holde sin første graviditet skjult i hele syv måneder, og det er kun få glimt, paparazzifotograferne har formået at få af parrets datter.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_35.png

Sponsoreret indhold