Hollywood9. august 2022

Ashton Kutcher ramt af invaliderende lidelse: - Jeg er heldig at være i live

Hollywood-hugget Ashton Kutcher mistede syn og hørelse og anede ikke, om han nogensinde ville få det igen
Ashton Kutcher er ikke meget for tilfældig sex
Ashton Kutcher, 44, føler sig heldig over at være i live efter være ramt af livsforringe lidelse.
 Foto: All Over

Forestil dig pludselig at miste dit syn, din hørelse og din evne til at gå. Og du aner ikke, om du nogensinde kommer til at se, høre eller gå igen.

Det er præcis, hvad der skete for Ashton Kutcher, da han for et par år siden blev ramt af den yderst sjældne autoimmune lidelse vaskulitis.

Det fortalte han ifølge E! News i tv-programmet ”Running wild with Bear Grylls”.

- For to år siden blev jeg ramt af den her sjældne form for vaskulitis, som slukkede mit syn, min hørelse og ødelagde min balance. Det tog mit et år at tilbagevinde, fortæller han i programmet.

Den 44-årige Hollywood-stjerne føler sig heldig over at være i live og tager et par vigtige erfaringer med sig fra den voldsomme oplevelse og ditto forskrækkelse, som har ændret hans syn på livet.

- I det øjeblik du begynder at anse dine udfordringer som noget, der er sker for dig af en grund – for at give dig det, du har brug for, i det øjeblik bliver livet sjovt, ikke. Du begynder at surfe oven på dine problemer i stedet for at leve under dem, forklarer ”Two and a half men”-skuespilleren.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Da nyheden ramte de amerikanske medier, for Kutcher til tasterne for at understrege, at han er kommet sig fuldstændig over den autoimmune lidelse, vaskulitis, som i daglige tale kaldes blodkarsbetændelse.

- Før der opstår en masse rygter/snak/whatever … Ja, jeg blev ramt af en sjælden form for vaskulitis for tre år siden. Jeg fik nedsat syn, hørelse og balance. Jeg er helt rask. Alt er godt. Jeg er kommet videre. Vi ses til New York Maraton 2022, skrev han således i går på twitter.

Sponsoreret indhold